Brugeroprettelse

Første gang du besøger selvbetjeningen, skal du oprettes som bruger*

Brugeroprettelsen sker ved at trykke på “Log ind med MitID” knappen når du er inde i selvbetjeningsvinduet.

Under brugeroprettelsen skal du udfylde en række oplysninger om dig selv, det er vigtigt at du udfylder e-mail feltet med en gyldig e-mail adresse, da vi bruger denne mail adresse til at sende et aktiveringslink og senere til at give dig besked, når der er svar på e-portalen fra din læge.

Når du har udfyldt brugeroprettelses skemaet, og har trykket på “opret ny bruger”, modtager du kort efter en mail fra “noreply@besoeglaegen.dk”. Mailen sendes til den email-adresse du angav, da du oprettede dig som bruger.

Tryk på aktiverings-linket i mailen – et nyt vindue vil nu åbne sig og du vil her kunne se, at din bruger er vellykket aktiveret.

Du kan fremadrettet selv vælge om du vil:

  1. Logge ind på e-portalen med dit CPR-nummer samt dit PASSWORD (det du netop har oprettet, da du registrerede dig som bruger)
  2. Logge ind med MitID

Børn under 15 år

Ovenstående gælder for personer over 15 år, der har et MitID. For børn under 15 år gælder, at e-konsultationer, receptfornyelse og tidsbestilling skal ske i barnets eget cpr-nummer. Kontakt klinikken for at få barnet oprettet.

I øverste højre hjørne af app´en Min Læge kan du ved at klikke på det runde, grøn ikon af en lille mand skifte til barnets profil og nemt fortage relevant henvendelse til klinikken.

  • Lægeklinikken Anne Blom, Park Alle 15, 2. sal, 8000 Aarhus C. Telefonnummer 86196463. Telefontid 8.00-11.00